“Ledelse i forandring - Ledelse i fællesskab”
Der er pres på os fra alle sider. Sådan føles det i alle tilfælde. Især hvis man støtter sig op ad nyhedsstrømmen. Verden er kompleks, usikker ja måske ligefrem farlig.
Samtidig er der også uanede muligheder i vores tid. Teknologisk, økonomisk og menneskeligt. Måske ligger mange svar lige for.
I foredraget kommer jeg ind på behovet for sammenhængen mellem det personlige lederskab i eget liv, måden du og jeg handler i vores hverdag, og hvordan det skaber sunde relationer, netværk og arbejdspladser.
Vi lever i en tid med stadig mere teknologi og foredraget kommer også ind på, hvordan vi bruger kunstig intelligens intelligent, kreativt og som en støtte til det personlige lederskab og det gode liv.
Der er praktiske øvelser undervejs og konkrete forslag at tage med hjem og prøve af.