DEN FRANSKE CAMINOS DØRE
Et lille udsnit af de mange billeder jeg tog af døre.
Vi var et par dage inde i de sidste 130 km af den franske Camino mod Santiago, da det gik op for mig, at jeg havde taget billeder af mange af de døre, vi passerede. Jeg var virkelig blevet draget af skønheden i slid og patina på dørene og kontrasterne mellem de gamle og nye. De følgende nætter begyndte jeg at drømme om døre, der adskiller den indre og ydre verden. Jeg blev mødt med spørgsmål som: Hvordan udtrykker og handler du på det, der er inde i dig, og gør det synligt for verden omkring dig? Og hvorfor overhovedet gøre det?
Smuk gammel dør i nærheden af Santiago.
Lige før jeg tog afsted på Caminoen, havde jeg deltaget i den første af poeten David Whytes tre søndags-sessioner i maj: “Breakthrough - Finding the narrow Creative Road between Crazy and Brilliant”.
Da jeg kom hjem, lyttede jeg til den anden episode og forstod, at det hele handlede om at finde broen mellem den indre og ydre verden for at leve et meningsfuldt og formålsdrevet liv – til gavn for både os selv og planeten.
Jeg bladrede igennem billederne af dørene, fordi jeg tænkte, at der måske var en serie, jeg kunne bruge til et blogindlæg eller lignende. Først der opdagede jeg, at alle dørene i starten var lukkede, men som jeg gik længere, havde jeg taget billeder af døre, der var ved at åbne sig. Først lidt åbne, derefter en kvart, så halvvejs og til sidst billeder af åbne døre.
“Poetry - A language against which we have no defenses” D.Whyte
For hvert skridt på vejen mod Santiago følte jeg mig tættere svaret på, hvorfor vi bør bygge bro mellem den indre og ydre verden: Jeg følte mig netop åben, levende og i harmoni med livets udfoldelse.
I den tredje og sidste søndagssession i maj annoncerede David Whyte titlen for de tre søndage i juli:
“The Road to Santiago.”
Det giver mig stadig kuldegysninger, når jeg får fornemmelsen af at være i sync med universet på den måde.
Jeg anbefaler varmt “Three Sundays Series”. Og hvis du overvejer at deltage i hans foredrag, så vær forberedt på poesi – eller som han siger: “Et sprog, du ikke har noget forsvar imod.” Det taler lige til hjertet.
Tak fordi du læste med.
/O